Apply now »

Volvo Cars Denmark søger Handelselev - salg

Drømmer du om at uddanne dig inden for salg og administration, hvor den digitale transformation er i centrum? Så har vi i Volvo Cars Denmark A/S en attraktiv elevplads dig!
 

Hvem er vi?
Hos Volvo Cars Denmark A/S i Søborg er vi 25 dedikerede medarbejdere, som brænder for vores arbejde. Vores baggrunde er meget forskellige i form af nationalitet, køn, alder og uddannelsesbaggrund, hvilket vi ser som en kæmpe styrke.
•    Vi er nok lidt nørdede og kan ikke skjule vores begejstring for Volvo biler
•    Vi har et fedt sammenhold og har en god arbejdsplads
•    Vi har masser af sjov og spænding
•    Vi har en stærk kultur og høj medarbejdertilfredshed
•    Vi arbejder på nye måder at sælge og servicere vores biler på i fremtiden, og denne digitale transformation er alle en del af, uanset funktion i virksomheden

 

Hvad indeholder din uddannelse hos os?
Som Handelassistent-elev inden for salg hos os, vil du komme rundt i alle vores afdelinger, men din base vil være i vores Service Business afdeling. I din praktik hos os, vil du blandt andet lære om vores
markeder, kunder, samarbejdspartnere, salgsprocesser, logistik, salgsstrategier og ikke mindst transformationen af vore processer via omnichannel-salg. 

Som Handelsassistent-elev indgår du på lige fod med de øvrige kolleger i teamet, og vi vil gerne høre dine input og have dit bidrag i de faglige drøftelser.

 

Hvem er du?
For at søge, skal du før 1. september 2024 have afsluttet én af de følgende uddannelser: GF2 på EUD Business, GF2 på EUX Gymnasiet, være student fra HHX, eller være student fra STX, HTX eller HF og have bestået et EUS5-forløb. Du kan både være ung elev eller voksen-elev over 25 år. 
•    Du kan kommunikere på dansk og engelsk
•    Du er god til IT og har let ved at sætte dig ind i forskellige it-systemer, og interesserer dig for digitale processer
•    Du er kvalitetsbevidst, udadvendt og har masser af gå-på-mod
•    Du er en teamplayer med et godt og smittende humør
•    Du kan gøre en forskel for vores samarbejdspartnere
•    Du er moden, klar til udfordringer, og er god til at samarbejde
•    Du er imødekommende, udadvendt og tænker i løsninger

 

Praktisk Information
Du ansøger via linket. Ansøgninger og CV sendt på mail, vil ikke blive taget i betragtning. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet. Opstart den 1. september 2024. Skulle du have spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Ankersen på mail: helle.ankersen@volvocars.com. 

 

Volvo Cars arbejder aktivt for at begrænse CO2-emissioner i hele værdikæden og ønsker at sætte fokus på de ting, vi selv som forbrugere kan påvirke og bidrage med. Omdrejningspunktet i Volvo Cars’ klimaplaner er en ambition om kun at producere fuldelektriske biler i 2030 og allerede i 2025 skal halvdelen af den samlede produktion bestå af fuldelektriske biler. 
 

Søborg, DK, 2730

Job requisition ID:  70665

Apply now »